Ejendommen indeholder 3 lejlighedstyper. Indgangspartiet vender mod nord med parkeringspladser og udsigt til Kystskoven. Terrasser og altaner vender mod syd med foreningens græsplæne og udsigt over Kalundborg Fjord.
Lejlighedstype A
I hver opgang findes 3 lejligheder på 97 m2, fordelt på en 34 m2 stor stue med køkken, 2 værelser, soveværelse, entré og bad. Disse lejligheder ligger til venstre. Lejlighederne i stueplan har en 30 m2 stor flisebelagt terrasse, mens lejlighederne på 1. og 2. sal har en 6 m2 stor altan med glasværn.
Lejlighedstype B
I hver opgang findes 3 lejligheder på 70 m2, fordelt på en 29 m2 stue/ køkken, soveværelse, entré og bad. Disse lejligheder ligger i midten. Lejlighederne i stueplan har en 26 m2 stor flisebelagt terrasse, mens lejlighederne på 1. og 2. sal har dobbelt vindue med glasværn.
Lejlighedstype C
I hver opgang findes 3 lejligheder på 94 m2, fordelt på en 34 m2 stor stue, køkken, 1 værelse, soveværelse, entré og bad. Disse lejligheder ligger til højre. Lejlighederne i stueplan har en 30 m2 stor flisebelagt terrasse, mens lejlighederne på 1. og 2. sal har en 6 m2 stor altan med glasværn.